KÆRESTE SKOVTUR, BARNEVOGN, GRAVID MAVE & HUNDENE

At gå lange ture ude i naturen har været en af Martins og mine yndlings beskæftigelser, lige siden vi mødte hinanden tilbage i 2013. I starten af vores forhold plejede Martin altid at køre os væk fra midt byen i hans gamle BMW; vi ville sidde og kigge ud over vandet eller gå rundt i skove, som han ofte havde besøgt med sine forældre.

I den sidste liste over mine '10 hverdagsglæder' nævnte jeg en smuk 5km gåtur blandt mark og skov, som ikke kun giver mig ny energi, men i den grad er blevet en stor del af, hvordan jeg forsøger at holde mig i form under min graviditet!

Nu hvor solen er tittet frem, byttede vi jakkerne ud med et kamera over skulderen og snappede lidt billeder undervejs.

Oskar har det med at løbe frem og tilbage, op og ned som en vild gummiged, mens Luna glad lunter afsted og stopper for at lugte til de mange dufte. Da Luna har nogle korte små kommode ben, foretrækker hun mange korte ture, så for ikke at anstrenge hende, har vi de sidste par gange slæbt en barnevogn med, hun kan tage pauser i.

Og hun elsker den!

At se Luna ligge lykkelig dér og tilfreds kigge ud, er simpelthen min nye yndlings ting! At se Martin trisse afsted med en barnevogn foran sig, er bestemt heller ikke ringe, og jeg glæder mig sådan til at have vores lille baby med.

Det er blevet lidt af en tradition at tage emnet 'baby navne' op, efter vi har gået halvvejs - mest er det mig der nævner en masse navne, og Martin der skyder dem ned... Det er altså ikke nemt for os, at finde på et navn til vores dreng. 

Presset om at vi begge skal elske det og at det skal passe til baby, laver en endeløs spiral.

(Der er mange navne, jeg elsker, men når jeg tænker på baby i maven, føles de ikke altid som ham)

 

POSITIVE GRAVIDITETS SYMPTOMER :: andet trimester

Mit evige behov for nedtælling er fuldstændig røget ud af vinduet; dagene og ugerne går simpelthen hurtigere, end jeg kan nå at følge med, og før jeg ved af det, står vi med vores helt egen baby i armene...

Selvom andet trimester ikke er 100% lutter røde roser, har det stadig været en langt mere fornøjelige oplevelse med så(!) mange spændende milesten sammenlignet med det frygtelige første trimester. Så det her er dedikeret til alle de positive graviditets symptomer!

Skinnende og aldrig-fedtet hår

Ligesiden jeg var teenager har jeg lidt af ekstrem fedtet hår. 

Fra at måtte vaske det hvér eneste morgen, til nu at kunne gå med det uvasket 

i adskillelige dage, er en absolut drøm der går i opfyldelse.

 Hurtigt voksende negle

Selvom mine negle generelt vokser hurtigt (begyndte efter jeg gik plantebaseret sidste forår!), 

er de fuldstændige umulige at holde trit med nu. Jeg har aldrig brudt mig om at have lange negle 

i min dagligdag, men hvis jeg lige får revet eller pillet en negl, er det bare så luksus, at den allerede 

to dage efter er vokset flot ud!

Større bryster

Som en hvis bryster stoppede med at vokse i samme øjeblik, som de startede, 

må jeg virkelig indrømme, at min nuværende forstørrede størrelse føles så godt. 

Ikke nok med jeg kan fylde min gamle BH størrelse ud - jeg har endda fyldt den næste 

størrelse ud også, og nyder mine nye former.

Bedre hud

De her graviditets hormoner har helt sikkert også haft drillet min akne, 

men fra midten af andet trimester, har mine hormoner og hud bare spillet sammen. 

Alle udbrud er helt stoppet og væk; min hud er blød og tilpas fugtig, og det føles bedre, 

end jeg kan beskrive det. Mine pigmentfarvninger fra gamle udbrud forsvinder ikke, 

men bare det at der ikke kommer nye, er det bedste der kunne ske mig.

Jeg syntes, jeg er blevet mere tålmodig i hverdagen og er blevet langt bedre til at leve i nuet frem for konstant at planlægge det næste. Jeg kan ikke udelukke mine hus-dagdrømme, men det at tiden går så hurtigt, tvinger mig bare til at leve nú - og det er sgu en dejlig følelse.

DET ANDET TRIMESTER :: DEL 1

Så mange gode ting er sket på det seneste (nogle store, nogle små), så jeg følte, at det var på tide at skrive endnu et indlæg, hvor jeg kan dokumentere dem og gemme dem sikkert.

Vi har jo fundet ud af, hvilket køn vores lille baby er, og jeg glæder mig sådan til at dele det snart - vi vil bare så gerne have taget nogle udendørs billeder, så det er lige et projekt i udvikling. Vi fandt ud af det allerede i slutningen af uge 16 (jeg er nu i slutningen af uge 20, eek!), så navnesnakken er nu snævret lidt ind og de første gaver til baby er allerede modtaget.

Lad gætteriet begynde :)

Men det som har været den aller største ting, er vores misdannelsesscanning, som vi lige har været til i sidste uge. En jordmoder praktikant deltog i scanningen, så vi fik ekstra skærm tid og kunne stirre på vores lille baby i en hel time. Undervejs lo de et par gange, og det var simpelthen fordi babys mål var så 'tekst-bog'-nære, at det ikke kunne være nemmere for praktikanten. Vi er meget stolte af vores lille levende væsen, som bare er lige efter bogen. (ta' den, alle der siger plantebaseret kost er dårligt, tænkte mor her da lige).

Med misdannelsesscanningen bag os betyder det nu også, at jeg er over halvvejs gennem graviditeten. Og hvordan skete det lige så hurtigt? Jeg spørger mig selv om det samme... Efter mit forfærdelige første trimester har alt lysnet op og det er en fryd at være gravid nu.

Sommerfugle spark, som de vist kaldes, er min yndlings ting pt - når baby vrikker rundt derinde og danner luft bobler i maven. Min moderkage ligger foran lige bagved navlen næsten, så det skulle tage lidt ekstra tid, før jeg mærker rigtige spark, men for at være ærlig; så langt tænker jeg ikke lige nu, ikke når den følelse jeg har er så vidunderlig. Hver ting til sin tid.

Apropro tid, så bruger vi tonsvis af den på stadig at kigge efter hus. Min standard og drømme har været nødt til at ændre sig en hel del, men mere om det en anden gang.. I øjeblikket, elsker jeg mit liv og det at bære rundt på et inde i mig.

FLYTTE TID

Det har hele tiden været planen, at 2018 skulle være året, hvor vi satte os i en bolig og påbegyndte vores helt eget købte hjem. Men nu med baby på vej er vi endnu mere ivrige i at komme ud af vores 2-værelses lille lejlighed og finde noget større med have. Det har kastet tidspres over hele vores finde-en-bolig-proces, da vi drømmer om at have fundet et hus, der passer til os til omkring juni måned. Midt i juli vil jeg nemlig være godt og vel 9 måneder henne, og som jeg kan fornemme på tidligere gravide, er det ikke sjovt med et flytterod, når maven først er så stor og bevægeligheden mindre. Desuden er jeg yderst kan-og-vil-selv kvinde, så tanken om ikke at kunne gå og hænge gardiner/billeder op, samle vores møbler eller svinge sofaen rundt indtil den rigtige plads er fundet, gruer mig...

 Jeg sidder og skriver det her morgenen efter, Martin og jeg faktisk hár flyttet vores møbler fra lejligheden. Mine biceps niver en del og min ryg spænder, når jeg skal op og ned af sofaen.
Hundene og jeg har officielt haft vores sidste nat i lejligheden (Martin arbejder direkte overfor lejligheden, så han tager et par aftener med rengøring, inden den skal afleveres lørdag), og vi har alle haft vores første nat i min fars skønne hus.
For vi har nemlig bosat os her hos min far for de næste tre måneder.

Min far er så gæstfri og fantastisk, at han uden at tøve har ladet os flytte ind her for at spare udgifterne på husleje, vand og strøm, internet, varme og hvad der ellers følger med at månedlige udgifter. På den måde kan vi samle en rigtig pæn opsparing op oven i det, vi ellers lægger til side hver måned. Ærlig talt, så er jeg så begejstret for at bytte lejligheden ud med et skønt hus med have, egen vaskemaskine, ildsted, hyggelig indretning samt skov og strand tæt på...

Så det er hér, vi er flyttet hen for de næste tre måneder. Hundene elsker det allerede, og vi føler os så heldige over at kunne spare ekstra op. Nu skal vi bare finde det rigtige hus til den rigtige pris inden baby kommer!