At gå lange ture ude i naturen har været en af Martins og mine yndlings beskæftigelser, lige siden vi mødte hinanden tilbage i 2013. I starten af vores forhold plejede Martin altid at køre os væk fra midt byen i hans gamle BMW; vi ville sidde og kigge ud over vandet eller gå rundt i skove, som han ofte havde besøgt med sine forældre.
I den sidste liste over mine '10 hverdagsglæder' nævnte jeg en smuk 5km gåtur blandt mark og skov, som ikke kun giver mig ny energi, men i den grad er blevet en stor del af, hvordan jeg forsøger at holde mig i form under min graviditet!
Nu hvor solen er tittet frem, byttede vi jakkerne ud med et kamera over skulderen og snappede lidt billeder undervejs.
Oskar har det med at løbe frem og tilbage, op og ned som en vild gummiged, mens Luna glad lunter afsted og stopper for at lugte til de mange dufte. Da Luna har nogle korte små kommode ben, foretrækker hun mange korte ture, så for ikke at anstrenge hende, har vi de sidste par gange slæbt en barnevogn med, hun kan tage pauser i.
Og hun elsker den!
At se Luna ligge lykkelig dér og tilfreds kigge ud, er simpelthen min nye yndlings ting! At se Martin trisse afsted med en barnevogn foran sig, er bestemt heller ikke ringe, og jeg glæder mig sådan til at have vores lille baby med.
Det er blevet lidt af en tradition at tage emnet 'baby navne' op, efter vi har gået halvvejs - mest er det mig der nævner en masse navne, og Martin der skyder dem ned... Det er altså ikke nemt for os, at finde på et navn til vores dreng.
Presset om at vi begge skal elske det og at det skal passe til baby, laver en endeløs spiral.
(Der er mange navne, jeg elsker, men når jeg tænker på baby i maven, føles de ikke altid som ham)
